Det er søndag formiddag og jeg kan høre kirkeklokkerne kalde ind til gudstjeneste. Jeg sidder i min stue i min sofa og har en kat som selskab. Bortset fra kirkeklokkerne og Missens brummen, så er her helt stille. Det er nu meget rart. Solen skinner uden for og det ser ud til at være varmt, kan være at hunden snart skal luftes? Flemming har fri fra arbejde i dag - det er helt underligt, at vi kan tilbringe en dag sammen uden, at nogen af os skal arbejde. Min hovedopgave er afleveret, så jeg føler jo, at jeg har al den tid i verden, som jeg vil have. Hvad kunne jeg så tænke mig at lave i dag? Tjo... det kunne være meget hyggeligt at tage lidt sydpå (mod Køge) og spise brunch på Jespers Madhus. Det er en skøn lille café med den lækreste brunch. Men Flemming sover endnu, så jeg kan ikke spørge om han har lyst til at tage med derned endnu.
Jeg er gået i gang med at læse Sara Blædels "Hævnens Gudinde" - den tegner med godt. Tror faktisk, at jeg snart vil læse lidt mere i den. Dagen har som skrevet ovenfor ikke de store planer og det er jo helt fantastisk. Så jeg vil gå en tur i køkkenet og lave mig en kop frisk kaffe (neskaffe) med laktosefri mælk. Det er altså skønt, at Arla nu har fundet ud af at lave laktosefri mælk.
En ukendt dag venter forude og er det ikke skønt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar