En omvæltning

Det er godt nok en omvæltning at få en hundehvalp inden for dørerne. Jeg havde vist glemt, hvordan det var at have sådan en lille en. Men omvendt så er det også rigtig sjovt. I dag var vi til vores første træning - det var helt vildt godt. Vi skulle gå spor. Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle synes om det allerede inden jeg var kommet i gang. Det gik bare så godt og Aslan er rigtig god til det. Han gik med snuden i jorden fra starten af og arbejdede sig til slutningen af sporet. Han løftede ikke hovedet, men fortsatte med at arbejde. Han har sovet det meste af eftermiddagen.

Inden jeg kom i gang med træningen, var jeg godt nok oppe i det røde felt. Der er altid et eller andet, som nogen andre ved hvordan det skal gøres og hvordan det altid har været. Jeg føler mig så DUM nogen gange og jeg er ved at være træt af, altid at skulle sætte på plads eller irettesættes. I nogen tid har jeg gået og tænkt over min fremtid i kredsens bestyrelse. Jeg ved godt, at det måske er forkert at uddele mine holdninger og tanker her, men på den anden side, så var det jo derfor jeg oprettede denne blog. Jeg kan komme af med mine tanker og følelser uden, at jeg får sagt eller skrevet noget, som jeg ikke kan tåle at se igen. Det er jo lidt svært eftersom det hele står sort på hvidt eller.... noget. Jeg føler faktisk mere og mere, at jeg aldrig har fri fra arbejde. Når jeg er på mit dagjob, så skal jeg holde styr på andres økonomi og når jeg så skal holde fri, så skal jeg holde øje med kredsens økonomi. Der er måske ikke noget at sige til, at jeg er ved at være træt? Jeg synes dog fortsat, at det er sjovt at være i kredsen og jeg vil også meget gerne være en del af udvalg og bestyrelse. Men jeg kunne godt tænke mig at være almindeligt bestyrelsesmedlem og ikke kasserer. Det kunne være jeg skulle foreslå, at jeg overtager tjansen som bestyrelsesmedlem også vi finder en anden til at være kasserer? Det tror jeg, at jeg vil gøre... Men det er jo formanden jeg skal tale med om det.

Puuhhhaaa.... nu har jeg fået luft igen. Det er rart. Jeg bliver bare lidt træt og trist. Jeg har sådan glædet mig til at træne hund og jeg ønsker, at jeg har tid til at træne min hund. Det har været rigtig godt i dag til træning og jeg har en forventning om, at jeg og Aslan nok skal blive rigtigt gode sammen. Med de ord, så må jeg hellere slutte for nu. Den zoologiske have skal have noget aftensmad.

Så er det i morgen det sker

ja, at vi får vores hundehvalp hjem. Han hedder Aslan og er en lille schæferhvalp. Tror nok, at jeg har skrevet det tidligere. Det bliver så skønt at få sådan en lille en :-) så er det slut med at sidde her og lave ingenting, så er det ud og nyde vejret og livet  :-) det bliver skønt. Vil dog forsøge at være bedre til at skrive her på min blog, men jeg kan jo ikke love noget. Jeg tænker på, om det måske var tid til at forsøge mig med at lave en hjemmeside? Så kunne jeg skrive små indlæg der og lægge billeder op af vores dyr og liv? Det må jeg prøve at tale med Flemming om - det kunne da være lidt sjovt.

Aftensmad - det evige spørgsmål

Aftensmad…. Det evige dilemma, i hvert fald hjemme hos os. Vi kan aldrig finde ud af, hvad vi skal have. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi aldrig får aftensmad, men vi er bare ikke så gode til at få det planlagt. I dag er jeg alene hjemme, så jeg skal blot sørge for 1. Flemming skal til træning med Ulko – han har drømmekage med, så det ender med at være hans aftensmad….

Jeg tror, at jeg skal se på lidt madblogs for at få nogle idéer til aftensmaden – det er jo en mulighed.

Det er ved at være nogle dage siden jeg har skrevet, men jeg har været ophængt, hvis man kan sige det. I mandags var jeg syg igen. Havde været på hospitalet for at få en sidste (forhåbentlig) omgang Remicade. Jeg skal tale med lægen d. 15. august og der håber jeg, at hun siger til mig, at jeg ikke skal have mere af det. Men jeg er kommet på noget nyt medicin, som ikke skal give mig den forbistrede kvalme, som jeg fik af Immurel. Håber snart at det bliver bedre.

Tirsdag var jeg så på arbejde igen – det var rart at komme ud blandt andre mennesker, men det var nu også hårdt. Jeg var godt træt da jeg kom hjem. Faktisk, så har jeg heller ikke været til træning i lang tid nu – 3 uger. Har besluttet at jeg skal af sted på søndag, det er hos Gitte, også skal jeg af sted igen mandag hos Camilla. Det skal nok blive rigtig godt. Onsdag bagte jeg kage til både arbejde og til Flemming, som han skulle have med til hundetræning. Håber de andre kan lide den?

I aften skal jeg bare sidde derhjemme og læse i min bog – det glæder jeg mig rigtig meget til. Bare mig og ”Hævnens Gudinde”. Måske så bliver jeg færdig med bogen i dag, så kan jeg komme i gang med en ny. Det er den tredje bog jeg er i gang med på 2 uger J det ikke så ringe endda.

En ny start

Det er søndag formiddag og jeg kan høre kirkeklokkerne kalde ind til gudstjeneste. Jeg sidder i min stue i min sofa og har en kat som selskab. Bortset fra kirkeklokkerne og Missens brummen, så er her helt stille. Det er nu meget rart. Solen skinner uden for og det ser ud til at være varmt, kan være at hunden snart skal luftes? Flemming har fri fra arbejde i dag - det er helt underligt, at vi kan tilbringe en dag sammen uden, at nogen af os skal arbejde. Min hovedopgave er afleveret, så jeg føler jo, at jeg har al den tid i verden, som jeg vil have. Hvad kunne jeg så tænke mig at lave i dag? Tjo... det kunne være meget hyggeligt at tage lidt sydpå (mod Køge) og spise brunch på Jespers Madhus. Det er en skøn lille café med den lækreste brunch. Men Flemming sover endnu, så jeg kan ikke spørge om han har lyst til at tage med derned endnu.
Jeg er gået i gang med at læse Sara Blædels "Hævnens Gudinde" - den tegner med godt. Tror faktisk, at jeg snart vil læse lidt mere i den. Dagen har som skrevet ovenfor ikke de store planer og det er jo helt fantastisk. Så jeg vil gå en tur i køkkenet og lave mig en kop frisk kaffe (neskaffe) med laktosefri mælk. Det er altså skønt, at Arla nu har fundet ud af at lave laktosefri mælk.

En ukendt dag venter forude og er det ikke skønt?